Find den rigtige studie computer

Bliv klar til studie­start

Det kan være lidt af en jungle at finde den rigtige studie computer - og det kan være både dyrt og ærgerligt, at vælge den forkerte model. Derfor kan det godt betale sig at bruge lidt tid på, at finde det helt rigtige udstyr til dit studie.

I denne guide har vi lavet en oversigt over nogle af de produkter vi, over en bred kam, vil anbefale studerende at kigge nærmere på, men vi fortæller også nærmere om, hvad du specifikt skal holde øje med, afhængig af dit behov, så du selv bliver klædt på til at træffe det rigtige valg. Som altid er du naturligvis mere end velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning.

Studie computer

Bærbar computer til studie

En bærbar computer er det oplagte valg for de fleste studerende – men hvilken skal man vælge? Det er svært at give et helt konkret svar, da der er stor forskel på kravene til computeren, afhængig af hvad du skal studere. Nedenstående modeller er dog alle rigtig gode all-round computere, der er udstyret med kraftfuld hardware, så du er sikker på at kunne have glæde af computeren i mange år fremover. Får du købet en alt for billig studie PC, risikerer du at den allerede nu halter bagefter, eller at du om bare 1-2 år er nødt til at gå ud og investere i en ny computer, når du skal til at klare endnu mere krævende opgaver som del af dit studie.

Vil du læse lidt mere om, hvad de enkelte specifikationer har af betydning, og hvilke overvejelser du skal gøre dig, har vi lavet en kort guide til dette længere nede på siden: Kort om specifikationerne.

Kan man bruge en gaming bærbar som studie computer?

Sagtens! En gaming bærbar er nemlig reelt set bare en helt almindelig bærbar computer – men med kraftigere hardware, end hvad der er nødvendig til de typiske hverdagsopgaver. Den fungerer derfor helt fint som studie pc, og bliver typisk også valgt til uddannelser, hvor de ekstra kræfter kommer til sin ret, som eks. ved CAD-tegning, 3D-animation mv.

Den kraftfulde hardware gør dog også den bærbare gaming PC lidt dyrere - men mange vælger alligevel en gaming bærbar, når de skal ud at investere i en bærbar computer til studiet. Dels er man lidt bedre fremtidssikret ved at have ekstra kræfter til rådighed, men selvfølgelig giver den også mulighed for at slappe af med lidt gaming, efter en hård dag med undervisning.

Stationær studie computer - ekstra kræfter for pengene

Ikke alle har brug at tage en kraftfuld bærbar computer med rundt som del af studiet. Til nogle uddannelser, er pengene derfor givet bedre ud ved at have en stationær computer derhjemme. Man får nemlig typisk mere hardware for sine penge i en stationær computer, og arbejder man med tungt multimedie-arbejde, store 3D-projekter o.l., får man endnu bedre ydelse for de samme penge med en stationær computer.

Samtidig giver det også mulighed for at tilslutte en stor skærm og have perfekt overblik over alle opgaverne, og man kan ofte sidde mere ergonomisk korrekt, hvilket kan gøre en stor forskel for din krop, hvis du sidder mange timer foran skærmen hver dag.

God be­skyt­te­lse af alle dine filer med Norton

Hvis du har en bærbar studie computer, så tager du den sikkert ofte med rundt – og er du ligesom de fleste andre, så logger du formegentlig på WiFi rigtig mange steder; På skolen, på caféen og hos vennerne.

I sådan nogle situationer, er din computer ekstra udsat for trusler som eks. virus og malware, og andre kan, med det rigtige udstyr, ”lytte med” på den internettrafik din computer sender og modtager. Hvis du vil undgå, at uvedkommende får adgang til dine filer, eller at computeren crasher midt i et vigtigt projekt, så anbefaler vi, at du let og enkelt beskytter din computer med en af sikkerhedsløsningerne fra Norton.

Programmerne fra Norton findes alle sammen på dansk, og er lette at navigere rundt i, hvis du får brug for at tilpasse nogle af indstillingerne eller aktivere flere lag af beskyttelse.

Brug for en større skærm?

Vidste du, at man ofte kan tilslutte en ekstern skærm til en bærbar computer? Har du brug for en bærbar studie PC, men arbejder du med design, videoredigering eller andre store opgaver, så kan det være rart at arbejde foran en så stor skærm som muligt.

I stedet for at købe en større, og tungere, bærbar computer, så kan du i stedet vælge at have en almindelig computerskærm stående derhjemme på skrivebordet. Når du kommer hjem, sætter du bare skærmkablet i din computer, og så kan du på et øjeblik nyde den ekstra plads på skærmen. Og når du skal afsted igen, er det lige så let bare at fjerne stikket og tage computeren under armen.

Det eneste du skal være opmærksom på er, hvilken tilslutningsmulighed din bærbare computer har (eks. HDMI), og så finde en skærm med matchende udgang.

Finansier dit køb

At finansiere dit køb af en studie PC kan være en god løsning - især hvis budgettet er stramt. Men drop idéen om dyre kvik-lån, der kommer til at presse din økonomi igennem hele studietiden. Overvej i stedet at finansiere dit køb igennem vores samarbejdspartner Express Bank.

Med denne finansieringsmulighed, slipper du for både oprettelsesgebyr og renter, og betaler kun et månedligt gebyr, der afhænger af størrelsen på det beløb, du ønsker at finansiere. Dette gør det nemmere at få råd til den rigtige computer, som passer til dine studiebehov, uden at skulle betale hele beløbet på én gang. Med den fleksibilitet og frihed, kan du vælge en ordentlig løsning, der kan bruges i lang tid fremover, uden at det belaster din økonomi unødigt her og nu.

Læs mere om finansieringsmulighederne her: Finansiering

Kort om speci­fi­ka­tion­erne

Der er ikke noget federe end at arbejde på en lynhurtig studie computer, der reagerer øjeblikkeligt og som er klar, når du har brug for det! Omvendt kan frustrationerne være tårnhøje, når computeren ikke kan klare de opgaver man sætter den på.

Derfor er det vigtigt at få valgt en computer, hvor nøglespecifikationerne passer til dit behov. En forudsætning for dette er selvfølgelig at forstå, hvad de enkelte dele i computeren har af betydning. Nedenfor finder du en overordnet forklaring af de vigtigste specifikationer i en computer.

Skærm

Når du vælger en bærbar computer som studie PC, er der flere ting ved skærmen, du bør være opmærksom på, for at sikre, at den passer til dine studiebehov:

Størrelse: En større skærm giver bedre overblik, mens en mindre skærm gør computeren mere bærbar. Skal computeren primært bruges til at tage noter, researche og læse på, så vil vi som udgangspunkt anbefale en bærbar studie computer med en skærm på 13” - 15”, da det normalvis er nok til dagligdagsbrug.

Opløsning: En højere opløsning end den normale FullHD, giver et klarere og mere skarpt billede. Dette kan være vigtigt, hvis du arbejder med grafisk design eller videoredigering.

Skærmtype: Hvis du sikrer dig, at din nye studie PC har en IPS-skærm, så er du allerede stillet godt. En IPS-skærm har god farvegengivelse og ekstra brede betragtningsvinkler, som kan være rart, hvis du eks. sidder med computeren i skødet. Er ekstra høj farvenøjagtighed vigtigt, eller vil du bare en ekstraordinær oplevelse, så er en OLED-skærm det helt rigtige – men dyrere – valg.

Processor

Processoren er ”hjernen” i din studie PC, og den står for at lave alle beregningerne og sende instruktioner til de forskellige programmer du bruger. Processorer er typisk lavet af enten Intel eller AMD, og findes i forskellige udgaver og generationer. Hvilken udgave du skal vælge, afhænger af, hvad du skal bruge computeren til, men – lidt firkantet – kan man dele det op på denne måde:

Intel® Core i3/AMD Ryzen 3: Ideel til basis-opgaver som tekstbehandling og internetbrowsing. Passer til studerende, der primært bruger computeren til notater, research og opgaveskrivning.

Intel® Core i5/AMD Ryzen 5: Den gode mellemting, der klarer de fleste opgaver uden problemer. God til multitasking, lettere billedredigering og andre af de lidt mere krævende opgaver.

Intel® Core i7/AMD Ryzen 7: High-end processor designet til krævende opgaver indenfor eks. ingeniørarbejde, grafisk design eller videoredigering, hvor der stilles høje krav til ydeevnen i et eller flere programmer samtidig.

I vores sortiment, har vi prioriteret bærbare computere med processorer fra nogle af de allerseneste generationer. I meget billige bærbare computere, finder man ofte processorer der er flere generationer gamle, hvilket har en stor betydning for både ydelsen, men også på hvor mange år der går, før du har lyst til at skifte den bærbare computer ud med en ny model. Det kan hurtigt blive dyrt at få købt for billigt – særligt når det kommer til processoren.

SSD

En af de ting du får glæde af i en kvalitetscomputer, er bl.a. en SSD. Her gemmer du alle dine dokumenter, installerer programmer og apps mv.

Fordelen ved en SSD ift. en traditionel harddisk (HDD) er, at SSD’en er meget hurtigere til at læse og skrive data, ligesom den også larmer mindre, bruger mindre strøm og er mindre følsom over for stød og tab – Alt sammen noget der giver rigtig god mening i en bærbar computer til studiebrug. Hvor meget plads du har behov for, kan være svært at afgøre på forhånd, men vælger du en computer med en SSD på min. 512GB, så vil du oftest være godt dækket ind. Arbejder du med store filer som videoer eller komplekse designprojekter, kan du dog have brug for en SSD på 1TB eller mere.

RAM

RAM er computerens ”korttidshukommelse” og betyder mere end mange umiddelbart tror. Det er i computerens RAM, at rigtig meget data fra alle dine åbne programmer bliver gemt, så computeren hurtigt kan finde informationerne frem igen, hvis du eks. skifter mellem apps eller har mange internetvinduer åbne på én gang.

Bruger du udelukkende computeren til at tage noter, vil du godt kunne klare dig med 8GB RAM, men vi har valgt at tilbyde alle vores bærbare computere med minimum 16GB RAM, da du derved får en bærbar computer, der giver dig en bedre oplevelse i længere tid, i takt med at programmer, spil og andet kræver mere og mere hukommelse.

Batteri

Når du køber en bærbar computer til dit studie, bør du også overveje, om du har nogle krav til computerens batteri.

Har du adgang til en stikkontakt i løbet af dagen, er batteriets kapacitet måske ikke helt så vigtig for dig at holde øje med, da de fleste bærbare computere formegentlig vil leve op til dine behov. Skal du i stedet bruge computeren i længere perioder uden at kunne tilslutte en oplader, eks. i toget eller i bussen, så kan det være rart med et batteri på 50Wh eller derover.

Derudover skal du overveje, hvilke opgaver du arbejder med, når computeren kører på batteri. Arbejder du med meget krævende opgaver, som eks. videoredigering, vil batteriet nemlig hurtigere blive brugt, og er denne slags opgaver en fast del af dit studie, bør du derfor forsøge at finde en computer med et stort batteri. Et alternativ til et stort batteri kan være at finde en bærbar computer, som understøtter hurtigopladning, så du på kort tid, kan toppe batteriet op, inden du tager afsted.

Indkøbskurv

Total 0 DKK