Vision Gaming computere

Corsair Hydro computere

Powered By Asus computere

Stort udvalg i gaming computere

Er du på jagt efter en ny gaming PC, så er du havnet det helt rigtige sted. Vision Gaming, en del af MM Vision, er Danmarks største systembygger, og med over 20 års erfaring tør vi godt kalde os selv for eksperter. 🤓

Hos os finder du et stort udvalg af stationære gaming computere – fra gaming PC’er til nybegyndere, over stærke allround gamer computere til de vildeste monstre, der æder alle spil råt! Og nå ja, så har vi selvfølgelig også alt derimellem, for vi bygger nemlig hver eneste stationære gamer computer i hånden på bestilling. Det betyder også, at vi kan sammensætte en gaming PC til dig ud fra dine nøjagtige behov, så du hverken får købt for stort eller småt.

Vi er dog klar over, at det ikke er alle, der har lyst til nøje at udvælge hver enkelt komponent i deres computer. Derfor har vi opdelt vores gaming computere i en række serier med forskellige fokusområder, og i hver serie finder du oplæg til konfigurationer. Vælger du en af disse konfigurationer, er du sikker på at få en rigtig stærkt gaming computer til prisen, men du kan under hver computer også tilpasse den eller vælge opgraderinger, hvis du har særlige ønsker til din nye gaming PC.

I vores Vision Gaming-serie har vi lagt vægt på at give dig et særligt stærkt match mellem pris og kvalitet, så du får mest ydelse og holdbarhed for dine penge. Det er bl.a. i denne serie, at du finder vores stærke all-round gaming PC, Vision Game, der er et super godt sted at starte, hvis du skal stifte bekendtskab med gaming for første gang, men samtidig også gerne vil have en gaming PC, der lader dig spille alle de populære esport spil uden problemer. En af vores allermest populære gaming computere, Vision Raptor, hører også til i denne kategori. Det er især en populær computer, fordi den lader dig spille alle de nyeste spil helt flydende, men samtidig ikke koster en formue sammenlignet med de helt store systemer. Og når vi taler om de helt store systemer, så byder Vision Gaming-serien selvfølgelig også på den vilde Predator gaming PC! Dette bæst af en computer er bygget til at give dig den ultimative gaming oplevelse, så du kan nyde alle dine spil i fantastisk kvalitet!

Er masser af RGB-lys i computeren vigtigt for dig, så er det dog muligvis vores computere i Corsair Hydro-serien, du skal kigge på. Corsair er kendt for at lave fantastiske kabinetter, RAM og vandkølere med indbygget RGB-lys, der let kan synkroniseres, så man får et fantastisk fedt setup! Hver gamer computer i denne serie er udstyret med masser af lys, der med garanti vil tiltrække sig opmærksomhed! 🤩

Til sidst kan vi, som de eneste systembyggere i Danmark, præsentere vores Powered by ASUS-serie. Denne serie af gaming PC'er tilbydes kun hos særligt udvalgte forhandlere rundt om i verden og består af gamer computere, der er nøje sammensat i samarbejde med ASUS. ASUS er bl.a. kendt for sin ekstremt høje kvalitet, når det kommer til eks. bundkort og grafikkort, og disse gamer PC’er er derfor sammensat med nogle af deres allerbedste komponenter på markedet. Det giver et samspil uden lige og et super fedt look, når alle dele er som skabt for hinanden.

3 Vision Gaming computere side om side

Hvad er en gaming PC?

En gaming computer er på mange måder identisk med en kraftfuld kontor-PC. Ja, faktisk bruges gaming computere ofte også på kontorer, fordi disse computere er udstyret med ekstra kraftfuldt hardware, der giver en sublim ydelse, når man eks. arbejder med grafik og video, og altså ikke kun når man spiller spil.

Hovedsageligt kan man dog sige, at det der gør en computer til en gaming computer, ofte er grafikkortet. Grafikkortet er en af de vigtigste komponenter, når du skal have knivskarp og sprød grafik, og det kan betyde en kæmpe forskel for den oplevelse, du har med spillet. For skal du have den bedste spil-oplevelse, skal du kunne leve dig ind i den verden, du sidder foran – og det er altså svært, hvis det hele hakker eller ser grynet ud. Dyrker du esport på konkurrenceniveau, så vil du helt afgjort også mærke en kæmpe forskel på FPS (frames-per-second), når du går fra et lille til et større grafikkort i din gaming PC. Og denne forskel kan betyde forskellen på succes og fiasko, for i esport bliver tingene ofte afgjort på en brøkdel af et sekund, og så nytter det ikke, at din computer ikke kan generere billederne hurtigt nok til din gaming skærm.

Ud over grafikkortet, så er ting som bundkort og RAM-hastigheder også optimeret i vores gaming computere i forhold til en normal kontor-PC. Det er alt sammen små men vigtige ting, der bidrager til den totale oplevelse, og samtidig er det også med til at sikre, at du bedst får udnyttet din processor. Processoren laver nemlig alle beregningerne i computeren, og derfor har den selvfølgelig også afgørende betydning i din gaming PC. Hvis ikke kombinationen af bundkort, RAM, grafikkort og processor er korrekt, så vil der opstå flaskehalse, hvor du ikke får fuld udnyttelse af din hardware. Vil du gerne være sikker på, at det hele fungerer sammen, kan du derfor trygt vælge en af vores konfigurationer, for der er nemlig tænkt over det hele, så du bare kan læne dig tilbage og nyde din nye gaming PC!

Hvordan vælger jeg den rigtige gaming computer?

Det er umuligt at give ét råd, der passer til alle gamere. Nogle skal bruge en gamer PC til en 8-årig, mens andre skal bruge en gaming computer, der kan spille de nyeste spil i 4K opløsning mens der samtidig streames til YouTube.
Vores mission er grundlæggende at give dig mest muligt computer for dine penge. Det betyder også, at de konfigurationer vi har lavet, giver dig et super godt match mellem kvalitet og de mest kraftfulde komponenter til en given pris. Allerede dér kan man sige, at du ikke går galt i byen, uanset hvilken af vores stationære computere du vælger. 😊

Men det kommer naturligvis også an på, hvad computeren skal bruges til. Har du eksempelvis et særligt spil, som du spiller rigtig meget, så giver det god mening at vælge en computer, der giver dig den bedste oplevelse i netop dét spil. Vi har lavet en lang række spil guides, der guider dig til at vælge den bedste gaming computer til en række af de mest populære spil som eks. Fortnite, Rainbow Six: Siege og World of Warcraft.

Er du dog ikke helt sikker på, hvilken gamer PC der er den rigtige for dig, så kan du også altid kontakte vores danske rådgivere. Vores rådgivere er hverken aflønnet med provision eller bonus, men er kun ansat til at give dig den bedste og mest ærlige rådgivning. Det er sådan vi helst vil have rådgivning, når vi selv skal købe noget for vores egne penge, og vi tror på, at det også giver dig lyst til at komme igen en anden gang, når din gaming PC enten skal opgraderes eller skal udskiftes. 👍

Se alle vores spil-guides

Færdigsamlet gaming PC eller byg selv?

Vi får selvfølgelig ofte spørgsmålet, om det bedst kan betale sig at købe en færdigsamlet gaming computer eller at bygge sin computer selv. Det enkle svar er: Det afhænger af flere ting.

Der er ingen tvivl om, at det er super sjovt og lærerigt at samle en gamer PC selv – vi lever for pokker af det, og vi ELSKER det! 😊 Vil du have den ultimative frihed til at vælge helt specifikke komponenter, og har du styr på, hvordan man sætter det hele sammen (eller hvert fald mod på at lære det), så er det helt sikkert en fantastisk oplevelse at samle sin egen computer.

Men for mange mennesker kan det være en uoverskuelig proces, at skulle udvælge hver enkelt komponent selv. Passer den her CPU til det her bundkort? Understøtter bundkortet den ønskede RAM-hastighed? Hvor mange PCIe-lanes skal der være til rådighed, til alle de ekstra-ting du vil tilslutte? Og ja, hvis man ikke selv er sikker på, hvad man skal vælge, så findes der naturligvis tusindvis af anbefalinger online og links til, hvor hver del kan købes billigst. Men hvad så, når computeren ikke tænder som planlagt?

I stedet for selv at skulle fejlsøge på hver enkelt del, og eventuelt reklamere til flere forskellige producenter eller webshops, så er det altså bare lettere at henvende sig ét sted, hvor man kan få hjælp til det hele. Når du køber en stationær Vision Gaming computer, så er du nemlig dækket af vores 2 års garanti. Det betyder, at du altid kan kontakte vores danske support-afdeling og få hjælp, hvis computeren pludselig skulle drille.

Og prismæssigt er der ofte ikke det store at spare ved at bygge din gamer computer selv, ift. At købe den samlet hos os. Dette skyldes, at vi som Danmarks største systembygger kan købe ind i meget store mængder og dermed kan tilbyde dig billige gamer computere klar til brug.
Det er dog klart, at hvis du bygger computeren selv, så har du en anden frihed til selv at vælge billigere komponenter, men igennem vores 20+ år, så har vi set masser af eksempler på, at det hurtigt kan blive dyrt at købe for billigt. Du kan læse mere om, hvorfor vi anbefaler at bruge kvalitetsdele i din computer nedenfor. 👇

Gaming PC med kvalitetsdele

Ligesom med så mange andre ting, så hænger pris og kvalitet også sammen, når det kommer til hardware. Selvom ting på papiret burde passe sammen, så kan man ofte opleve, at computeren pludselig genstarter midt i et spil, eller at programmer ”hænger” – og det kan være utroligt svært at vide, hvad der forårsager fejlen. Nogle gange kan det være specifikke ting, så som controlleren i RAM-blokken fra en specifik producent, der ikke arbejder godt sammen med bundkortet fra en anden producent. Det er små ting, som man ikke kan se på forhånd, men som man er nødt til at bygge tusindvis af computere for at få erfaring med. Hos Vision Gaming bygger vi hvert år i titusindvis af gamer computere og tester masser af hardware-kombinationer, så vi lynhurtigt kan spotte uhensigtsmæssigheder og rette disse, så du slipper for unødigt bøvl.

Denne store erfaring, kombineret med hardware fra nogle af markedets mest anerkendte producenter som Intel, ASUS og Corsair, giver dig en tryghed for, at din nye gamer PC giver dig den bedst mulige oplevelse. Samtidig har vores dedikerede samarbejde med producenterne betydet, at vi som nogle af de eneste i Danmark handler direkte med flere af disse, og det har også gjort det muligt for os, at give dig hurtigere support og hjælp, når der en sjælden gang alligevel opstår fejl.

Powered by ASUS logo
Corsair logo
Intel Titanium Partner logo

Indkøbskurv

Total 0 DKK