Corsair Hydro – Alt det bedste fra Corsair

I vores Corsair Hydro-serie finder du fantastisk gennemførte gaming PC’er, der alle er skabt til dig, der vil have en ekstra lækker gaming PC med både RGB-lys og vandkøling. Vi har udviklet disse computere i tæt samarbejde med Corsair – en af verdens førende producenter af hardware og tilbehør – og vi er stolte over, at vi som den eneste danske forhandler kan tilbyde dig disse unikke gaming computere.

Corsair iCUE Certified Partner logo
Corsair Hydro gaming PC

Tilpas din Corsair Hydro-computer

Alle vores Corsair Hydro-computere samles af vores danske teknikere, når vi modtager en bestilling. Det betyder også, at vi kan tilbyde individuelle tilpasninger, så du får en gaming computer der passer til lige præcis dit behov og budget. Under hver Corsair Hydro-computer finder du en række af de mest populære opgraderingsmuligheder, men har du brug for noget ud over dette, er du altid mere end velkommen til at kontakte os og høre om mulighederne for andre tilpasninger.

Vandkølet gaming PC

Alle gaming PC’er i vores Corsair Hydro-serie er udstyret med en Corsair vandkøler, som holder din processor godt og sikkert afkølet, uanset om du presser din gamer computer med de nyeste spil eller overclocker processoren for at få maksimal ydelse.

Højtydende vandkølere

Effektiv afkøling er, i alle computere, afgørende for, at ydelsen kan holdes i top. Bliver computeren for varm, neddrosler den ganske enkelt selv hastigheden, for at beskytte hardwaren mod overophedning.

Med en kvalitetsvandkøler fra Corsair, fjernes varmen hurtigt og effektivt fra processoren og du får endda mulighed for selv at følge med i temperaturerne i realtid, takket være Corsair iCUE-softwaren.

Via iCUE kan du også selv opsætte køleprofiler, eller indstille systemet til automatisk at justere kølingen, afhængig af belastningen på systemet. På den måde er du altid sikret den bedste køling og mindst mulig støj.

Corsair vandkøler
Computer med Corsair vandkøler

Sikker løsning

Alle de vandkølere vi bruger i Corsair Hydro-serien, er såkaldt ”lukkede kredsløb”. Dette gør dem både mere sikre, så du undgår vand i hele computeren, men også meget lettere at håndtere for dig efterfølgende. I modsætning til mange andre vandkølingssystemer, kræver disse nemlig ikke noget særlig vedligeholdelse, og du slipper dermed eksempelvis for at skulle fylde ny væske på løbende.

Stilrent design

Ud over en solid køleevne, så er en Corsair vandkøler også med til at sikre et flot og enkelt design i din gaming PC. En traditionel luftkøler kan være en stor klods at sætte ovenpå din CPU, og den kan nemt blokere for udsynet til resten af dine komponenter. En vandkøler fylder derimod ikke helt så meget ovenpå selve processoren og takket være de fleksible slanger i vandkøleren, kan man nemt placere vandkølerens radiator andre steder i computeren, hvor den er gemt lidt mere af vejen. Dermed får du endnu bedre udsyn til både hardware og evt. RGB-lys i din gamer PC.

PC med Corsair vandkøler

Gamer PC med RGB-lys

RGB-lys fra Corsair er noget af det allerbedste der findes på markedet. Deres LED-lys er i stand til at skabe klare, mættede farver i alverdens nuancer, der virkelig skiller sig ud blandt mængden, hvilket har gjort Corsair til et af de foretrukne mærker inden for eks. blæsere, vandkølere og RAM med RGB-lys.

En gennemført RGB-oplevelse

Der er næsten ikke noget mere tilfredsstillende end at se RGB-lyset starte i computerens bagerste blæser, for dernæst, i en flydende bevægelse, at løbe over din vandkøler og til sidst forplante sig til blæserne foran på din computer og videre op til dit tastatur og din mus.

Med et komplet setup, og en gamer PC fra Corsair Hydro-serien i centrum, får du helt fantastiske muligheder for at sætte dit eget personlige præg på dit gaming udstyr! Al RGB-lyset i computeren kan nemlig let synkroniseres vha. Corsair iCUE-softwaren, der med få klik lader dig opsætte fede lyseffekter.

Billede af Corsair iCUE software

Nem styring via Corsair iCUE

Uanset om du vil styre lyset på enkelte dele af din gaming PC, eller opsætte effekter der går på tværs af alt dit udstyr, så kan du med Corsair iCUE-softwaren nemt og intuitivt opsætte det hele.

Men iCUE giver mulighed for meget mere end bare dine egne kreative opsætninger. Takket være iCUE-integrationen i nogle af de mest populære spil-titler, kan du nemlig også opleve spil-effekter direkte på dit udstyr. Sker der f.eks. en stor eksplosion på din skærm, kan dit Corsair RGB-lys i både kabinet og udstyr afspejle dette, så du får en helt ny grad af spil-effekter og indlevelse i dit spil!

Du kan læse mere om mulighederne i Corsair iCUE i vores guide: Skab din egen stil med Corsair iCUE

Indkøbskurv

Total 0 DKK