AI Workstations

Med en AI-workstation fra MM Vision får du rå regnekraft til at udvikle, teste og køre AI-modeller lokalt. Det giver dig fuld kontrol over følsomme data og gør dig samtidig uafhængig af dyre eller skiftende cloud-løsninger.

I en verden, hvor AI bliver en mere og mere integreret del af virksomheder og det daglige arbejde, er stabilitet altafgørende. Derfor er alle vores AI-workstations Powered by ASUS. Som en af få udvalgte ASUS-partnere bygger vi dermed systemerne op omkring nøje afstemte ASUS-komponenter - fra bundkort og strømforsyning til kabinet og grafikkort. Vi tænker delene ind som en samlet helhed, og til gengæld får du en driftssikker løsning med maksimal ydelse.

AI-workstations

AI-workstation tilpasset dit behov

Ikke to AI-projekter er ens. Uanset om du træner komplekse modeller, arbejder med store datasæt eller kombinerer AI med 3D, CAD og tung rendering, kræver det hardware, der passer til opgaven.

Derfor kan du skræddersy din workstation hos os - eksempelvis med ekstra RAM til tunge arbejdsgange eller netop det grafikkort, der har nok VRAM til dine specifikke modeller. Kan du ikke finde præcis dén opgradering, du mangler, er du naturligvis altid mere end velkommen til at kontakte os og høre om mulighederne.

Bygget og testet på bestilling

Hver eneste Vision-computer bliver samlet og gennemtestet af vores egne teknikere i Osted på Midtsjælland. Her har vi bl.a. særligt indrettede ESD-kontrollerede omgivelser, der eliminerer risikoen for elektrostatisk afladning, som ellers kunne beskadige hardwaren. Kombineret med en omfattende kvalitetskontrol og et effektivt testforløb sikrer vi dig den bedst mulige oplevelse med din nye AI-workstation.