Computer til Grand Theft Auto V

Grand Theft Auto V banner

Gamer PC til Grand Theft Auto V

Grand Theft Auto-serien har altid været kontroversiel – og drønhamrende populær! Den seneste udgave af spillet, Grand Theft Auto V (også kendt som GTA V og GTA 5), er måske et af de allerbedste eksempler på et spil, der igennem mange år har formået at fastholde hundredtusindvis af spillere i en stor, åben verden med masser af action og muligheder.

Vil du også med til Los Santos og Blaine County, men har du ikke en computer, der er klar til vilde stunts og kæmpe eksplosioner, så læs med her, hvor vi guider dig til at vælge den bedste computer til GTA 5.

Vælg den rigtige computer

Siden Grand Theft Auto V udkom til PC tilbage i 2015, er der kommet mange opdateringer til spillet – særligt til online-delen, hvor grafikken også er blevet opdateret løbende. Spillets alder betyder, at de fleste nyere computere i dag godt vil kunne spille GTA V, men hvis man eks. har ønske om at spille med højeste grafikindstillinger, vil udnytte en skærm med ekstra høj opdateringshastighed (kendt som ”Hz”) eller spille i højere opløsning end FullHD, så skal man vælge den rigtige computer.

For at gøre det nemt og enkelt for dig at vælge din nye gamer PC til GTA V, har vi udvalgt en række gaming PC'er og inddelt dem i 3 forskellige kategorier, så du bedst kan finde den, der passer til netop dit behov.

Gaming PC til
Grand Theft Auto V

Mere om
Grand Theft Auto V

Hvad er GTA 5?

Grand Theft Auto er en prisvindende serie af action-spil, udviklet af Rockstar Games. Spillet har sat utallige rekorder, men er nok først og fremmest kendt for store eksplosioner, politisk ukorrekthed og en voldelig tilgang til problemløsning. I denne udgave af Grand Theft Auto kan du udforske flere områder, fra glamourøse millionvillaer i Vinewood Hills, over midtbyen i Los Santos, til støvede udkantsområder i Blaine County.

Til forskel fra de tidligere Grand Theft Auto-spil, styrer man denne gang hele 3 hovedpersoner. Dette unikke trekløver består af Michael De Santa, en tidligere professionel bankrøver der nu lever under vidnebeskyttelse, Franklin Clinton, en wannabe gangster der bor sammen med sin tante i ghettoen, og sidst men ikke mindst Trevor Phillips, en våbensmuglende voldspsykopat med hang til stoffer.

Disse 3, på overfladen, knapt så charmerende karakterer bliver via en række omstændigheder ført sammen, og det er nu din opgave at styre dem igennem planlægning af bankrøverier, gaderæs, likvideringer og mange andre kriminelle opgaver i forsøget på, at sikre de 3 karakterers økonomi resten af livet.

De 3 karakterer i Grand Theft Auto V

Grand Theft Auto Online

Grand Theft Auto kan sagtens spilles alene, men en af årsagerne til, at GTA V fortsat har masser af loyale spillere, skyldes først og fremmest multiplayer-delen. Her styrer du din helt egen, personlige karakter, og sammen med andre spillere kan du bl.a. udføre missioner, der giver dig prestige og masser af penge på kontoen til at købe nyt udstyr til din karakter, fede biler og de lækreste lejligheder.

Igennem årene har Rockstar Games tilføjet en lang række udvidelser til Grand Theft Auto Online, så du ikke længere kun er begrænset til at spille i det samme område som i singleplayer-delen. Denne konstante udvikling og tilføjelse af nyt indhold, har været med til at sikre, at der altid er masser at spille med online.

Kæmp dig mod toppen

De fleste game modes man spiller i GTA Online, belønner spilleren med in-game valuta og "Reputation Points". Reputation Points er afgørende for, hvilket level man befinder sig på, og i takt med, at man stiger i level, låses forskellige andre game modes op, ligesom både nye våben, frisurer, tøj bliver muligt at købe for de penge, man har optjent i spillet.

Dette betyder, at man hele tiden har noget nyt at stræbe efter, og at man også bliver belønnet for at kaste sig ud i endnu sværere missioner - for det er selvfølgelig her, at den mulige gevinst er størst!

Opfør dig ordentligt, bankrøver!

Det kan virke paradoksalt, at man skal huske den gode opførsel i et spil fyldt med vold. Men GTA Online skal være et sjovt sted at være for alle spillere, og derfor har udviklerne lavet et system til at holde styr på spillere, der skaber en dårlig oplevelse for andre. Ødelægger man eksempelvis en anden spillers bil, forlader man sit hold midt under en mission eller indsender man falske anmeldelser om, at en anden spiller snyder, så optjener man "Bad Sports"-point.

Når man har passeret en grænsen for disse, vil man i en periode være begrænset til at spille missioner med andre spillere med samme opførsel, og samtidig vil ens karakter have en særlig hat på, så alle andre kan se, at man ikke har opført sig ordentligt. Jo flere gange man når grænsen for Bad Sports-point, jo længere vil perioden med restriktioner blive.

GTA rollespil

Rollespil i GTA V, også kendt som RP (ikke at forveksle med "Reputation Points") er blevet mere og mere populært i løbet af de sidste par år - især takket være underholdende streamere på Twitch, der har åbnet mange spilleres øjne for, hvordan man også kan deltage i et fællesskab.

At spille GTA V RP er en markant anderledes oplevelse end det normale GTA Online. Først og fremmest kræver det adgang til modificerede multiplayer-servere. Dette kan man let og enkelt få igennem klienter som eks. FiveM.

Billede af politibetjente fra Grand Theft Auto V

Når man har installeret FiveM, kan man deltage i særlige spil på forskellige servere. Nogle servere har meget strenge krav om, at man skal leve sig helt ind i sin rolle, mens andre har en lidt mere afslappet tilgang.

Når man deltager i GTA rollespil, påtager man sig en specifik rolle i en stor spilverden. Det kan eks. være, at man er politibetjent, og så sørger man for at møde ind på arbejde til den aftalte tid, kører forbi donut-butikken i sin frokostpause eller udskrive en bøde til andre spillere, der kører over for rødt lys. Når man taler med andre spillere, ændrer man måske sin stemme, for at passe bedre til rollen, og alle andre spillere udfylder ligeledes deres rolle, for at skabe et helt unikt univers. Mulighederne for fantastiske historier er nærmest uendelige, og det er kun din og dine medspilleres fantasi der sætter grænsen for, hvad I kan ende med at opleve.

Vil du i gang med rollespil i GTA V? Du kan downloade FiveM gratis på: https://fivem.net

Kontakt os

Vi sidder klar til at hjælpe

Skal din nye gaming PC også bruges til andet end Grand Theft Auto V, eller har du andre spørgsmål, som vi ikke fik besvaret i denne guide? Så kontakt endelig vores danske rådgivere, der er klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige gamer computer.

Vi har åbent alle hverdage fra kl. 09.30 - 16.30.

Indkøbskurv

Total 0 DKK