Computer til Counter-Strike: Global Offensive (CS:GO)

Counter-Strike: Global Offensive banner

Gamer PC til Counter-Strike: Global Offensive

Counter-Strike: Global Offensive, også kendt som CS:GO, er et af verdens allerstørste esport spil, og vil du dyste med på ikoniske maps som Inferno, Mirage og Dust II, så skal du være ordentlig forberedt. Heldigvis har vi gaming computere til CS:GO i alle prisklasser – og til ethvert ambitionsniveau. Om du er nybegynder eller professionel, så kan du i denne guide læse mere om, hvad du skal overveje, inden du køber din nye CS:GO gaming PC.

Vælg den rigtige computer til CS:GO

CS:GO har udviklet sig meget gennem årene, og mange nyere taktiske first-person-shooters, som eks. Valorant og Rainbow Six Siege, har meget at takke Counter-Strike for. Spillet er løbende blevet opdateret, og derfor har kravene til gaming computere til CS:GO naturligvis også ændret sig.

Selvom stort set alle nyere computere uden problemer kan afvikle CS:GO, så er der selvfølgelig også forskel på, hvad man som spiller selv har af krav til oplevelsen. Derfor har vi udvalgt en række gaming PC’er og inddelt dem i kategorier, der gør det lidt lettere for dig, at vælge den helt rigtige computer til CS:GO.

Gaming PC til CS:GO

Ultra

Er du på udkig efter den bedste computer til CS:GO, enten fordi du er professionel gamer eller bare gerne vil have, at computeren ikke er begrænsningen for dit niveau, så er disse gaming PC’er lige noget for dig. Computerne er perfekte til Counter-Strike på højeste niveau, eller til dig, der gerne vil spille på højt niveau og streame dit spil samtidig til eks. YouTube eller Twitch.

Mere om Counter-Strike: Global Offensive

Hvad går CS:GO ud på?

Det taktiske first-person shooter spil opstod egentlig som en modificeret udgave, af det populære spil ’Half-Life’ fra 1998, og er udkommet i flere versioner igennem årene. De efterhånden mange år på bagen har også givet spillet mulighed for at samle en stor følgeskare op, og det helt klart en af årsagerne til, at det nu er et af verdens mest populære spil indenfor eSport.

  • 2 hold, bestående af 5 spillere på hvert hold, agerer henholdsvis terrorister og anti-terrorister.
  • Terroristerne skal, inden for 1 minut og 55 sekunder, sprænge en bombe på ét af 2 mulige steder på banen eller skyde alle anti-terrorister. Lykkes det, får holdet et point.
  • Anti-terroristernes opgave er at forhindre bomben i at sprænge, ved enten at eliminere hver terrorist, eller ved at desarmere bomben, hvis terroristerne når at placere denne inden for tidsrammen. Lykkes anti-terroristerne med deres opgave, får holdet et point.
  • Man spiller bedst ud af 30 runder, og efter de første 15 runder bytter man "side", så man både kommer til at agere terrorist og anti-terrorist i løbet af en kamp.

Taktik og samarbejde

Selvom de grundlæggende regler lyder ret simple, så er der masser af taktiske elementer i spillet, der er med til at gøre det hele ekstra spændende.

Hver bane i spillet har unikke områder og rummer masser af muligheder for eks. at lave overraskelsesangreb eller låse modstanderen fast. Derfor skal hvert hold også analysere banen, identificere modstanderens svagheder og samarbejde, for at hive sejren hjem.

I CS:GO er kommunikation på holdet derfor også et af de vigtigste elementer. Et velkoordineret hold kan nemlig udnytte synergier mellem forskellige våben, bruge røggranater til at dække for holdkammerater og udføre præcise angreb eller koordinere et forsvar. Halter kommunikationen, vil der i stedet hurtigt opstå forvirring, når hver spiller begynder at træffe sine egne beslutninger, uden at det er koordineret med resten af holdet. Sker dette, og møder man et hold med styr på aftalerne, bliver det hurtigt meget, meget svært at vinde kampen.

Er en god computer afgørende for, at jeg bliver en god CS:GO spiller?

Lad os være ærlige. En stærk computer alene kommer ikke til at gøre dig til en verdensstjerne. Men er du seriøs omkring din træning, så kan du nå til et punkt, hvor du faktisk kan udnytte nogle af de ting, som en kraftfuld gaming PC til CS:GO kan give dig. En af disse ting er FPS - en forkortelse for Frames Per Second.

En god gaming PC kan lave flere FPS, hvilket betyder, at der kan vises flere billeder i sekundet på din skærm - hvis denne vel at mærke er lavet til, at vise mere end de 60 billeder i sekundet, som typisk computerskærm kan. Med en gaming skærm med 144Hz eller endda 280Hz, kan du nemlig få vist op til 144 eller 280 billeder i sekundet, hvilket giver et mere flydende og præcist billede. For en ikke-gamer kan dette virke som forsvindende små detaljer og næppe noget, der kan have afgørende betydning. I CS:GO er konkurrencen dog bare så hård, at det netop er detaljer der kan være forskellen mellem succes og fiasko.

Kontakt os

Vi sidder klar til at hjælpe

Skal din nye gaming PC også bruges til andet end CS:GO, eller har du andre spørgsmål, som vi ikke fik besvaret i denne guide? Så kontakt endelig vores danske rådgivere, der er klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige gamer computer.

Vi har åbent alle hverdage fra kl. 09.30 - 16.30.

Indkøbskurv

Total 0 DKK